Bøger
Faglige bøger af høj kvalitet. Jeg skriver og udgiver disse på eget forlagt.
Jeg har lagt vægt på, at tekst og billeder følges ad, således at man som bruger ikke skal lede efter den tekst, som passer til billedet. Det gør det meget nemmere at følge en arbejdsbeskrivelse, i modsætning til disse, hvor der listet en række billeder med nummer, og så skal man et andet sted finde den passende tekst. Det kan godt forstyrre arbejdsrytmen, derfor er det vigtigt for mig, at den aktuelle tekst står sammen med det aktuelle billede.
Jeg har i hver af mine bøger begrænset mig til et stort område med mange facetter, uden dog at gå på kompromis med et godt fagligt indhold, som dækker et specifikt område af en teknik, et materiale eller et emne. Selvom titlen ikke lige appellerer til én, så kan jeg love at udbyttet er stort alene pga. de mange teknikker, der præsenteres.
Bøgerne kan bruges som opslagsbøger for den mere erfarne, men også som en slags ’grundbog’ for nybegyndere, som kan følge anvisningerne og nå i mål med et godt resultat.
Viser alle 9 resultater
-
Kom med ind i metallernes forunderlige verden. Dette er en bog om, hvordan man kan bruge metal til pynt og dekorationer i hus og have - om det er til bordet, til vasen, til festen, til jul, eller til havens krukker og træer eller til kranse på døren, så finder du inspiration, teknikker og designs. Bogen er fuld af detaljerede instruktioner med fotos og tekst til hver model og teknik. Der er teknikker i kobber og messing for alle aldre og i forskellige sværhedsgrader. Mange oplevelser er i vente, bl.a. når metallet ved blot få slag, former, bøjer og strækker sig. Eller når det varmes op, så farverne ændrer sig, og det efterfølgende er helt blødt og så det kan bearbejdes igen. 64 sider – A4 Format Af Karen Hørmann ISBN-NR. 978-87-92577-02-3 Udgivet: Okt. 2021 på forlaget Center for Smykkeformgivning
-
LÅSE I SØLV - FREMSTILLING OG MONTERING - En god bog om selv at kunne fremstille og montere sine låse – både for begyndere og mere øvede/erfarne. Indhold: Låse i sølv – fremstilling og montering henvender sig både til begyndere og mere erfarne. Begyndere får nogle enkle teknikker, der giver mulighed for at komme i gang med små midler – blive fanget af de og derefter gå videre. Erfarne vil have mulighed for at arbejde med mere komplicerede teknikker og samtidig udvikle eget design. Der kan købes mange forskellige former for færdige afslutninger og låse. De kan monteres ved hjælp af afsnittene om montering, og man kan selv fremstille låsene efter de anvisniger, der findes under afsnittene om fremstilling af låse. Bogen giver inspiration med focus på låsen. Skal den sidde i nakken, eller skal frem foran? Skal den indgå som en del af kæden/smykket eller være et smykke på den? For alle vil det være en stor tilfredsstillelse, at kunne sætte prikke over i'et med en flot lås på et smykke. 88 sider – A4 Format ISBN-NR. 87-91034-04-3 UDGIVET: 2006 - forlaget hørmann & ib af Karen Hørmann og Annette Ib
-
Inspiration, ideer og teknik til at skabe unikke smykker af sten fundet på stranden. Indhold: Smykker af strandsten giver inspiration, teknik og ideer til, hvordan man fremstiller smykker af sten fundet på vore danske strande. Smykker stenene anvendes direkte fra stranden uden megen bearbejdning – og smykker, hvor stenene forarbejdes. I bogen findes udførlige anvisninger på, hvordan man kan bore, save, slibe og polere sten. Og der vises trin-for-trin, hvordan man kan lave flotte vedhæng, kæder, øresmykker, fingerringe, brocher mv. af strandsten kombineret med sølv, perler, gummi og andre spændende materialer. Der er masser af ideer og inspiration at arbejde videre med, så man kan lave sine helt personlige smykker af de sten, man har fundet på stranden. 88 sider – A4 Format ISBN-NR. 978-87-91034-05-3 UDGIVET: 2004 - forlaget hørmann & ib af Karen Hørmann og Anette Ib
-
Bogen, så mange ventede på .... den første bog om Art Clay Silver på dansk! Indhold: Smykker i Art Clay Silver er en revolution i metallernes verden, hvor et nyt materiale giver nye muligheder for alle, der har lyst til at lave smykker. Art Clay Silver er finsølv/999S i en blød og let formbar konsistens, der kan formes og bearbejdes som ler. Det består af pulveriseret finsølv, bindemiddel og vand, som efter bearbejdning tørres og brændes, hvorefter det kun består af finsølv/999S. At metallet er blødt, åbner mange nye muligheder i smykkefremstillingen. Man bliver friere i formgivningen, og materialet inspirerer til helt nye former. 64 sider – A4 Format ISBN-NR. 978-87-91034-05-3 UDGIVET: 2007 - forlaget hørmann & ib af Karen Hørmann og Anette Ib
-
Den anden danske bog om Art Clay Silver. Her kombineret med glas. Indhold: Denne bog giver en introduktion til hvordan man kan lave flotte og unikke smykker i glas og Art Clay Silver. Begge teknikker gennemgås trin-for-trin. Og alle kan være med. Til fremstillingen bruge ganske lidt værktøj. Glasset skæres ud og smeltes sammen, hvorefter det bløde Art Clay Silver lægges omkring, og smykket brændes. Alt dette kan foregå i en mikroovn eller en lille smykkeovn. Glassets farve og form kombineret med sølv i form af Art Clay Silver, gør det muligt at skabe unikke og formfuldendte smykker, hvor man selv bestemmer alt fra start til slut – og processen er helt uafhængig af halvfabrikata og andre præfabrikerede dele. 64 sider - A4 Format ISBN-NR. 978-87-92577-00-9 UDGIVET: 2009 - forlaget Center for Smykkeformgivning af Karen Hørmann
-
Tiden er åben for at anvende nye materialer til smykker og er en bog inspireret af de nyeste tendenser, og med små materialeudgifter. Indhold: Smykker i Tiden giver læseren ideer og inspiration til at kaste sig ud i legen med nye materialer til smykker. Det er en bog om smykker her og nu: af materialer, der er trendy – f.eks. pels; af materialer, der får en renæssance i disse år – f.eks. rav og strandsten; af materialer, der er på vej ind i smykkefremstillingen – f.eks. glas, plast og gummi. Alle kan være med. Smykkerne i denne bog er lette at lave. Også for børn/unge. Materialeudgifterne er små, og smykkerne kan fremstilles med meget enkelt værktøj, oftest noget, der alligevel ligger i værktøjskassen. Så slip fantasien løs! 72 sider – A4 Format ISBN-NR. 87-91034-02-7 UDGIVET: 2002 - forlaget hørmann & ib>br/>af Karen Hørmann og Anette Ib
-
En omfattende grundbog i lodning - og som noget helt nyt tinlodning på kogeplade. Indhold: Det at lave smykker er meget mere end at lodde, men at kunne lodde åbner en verden af muligheder for den kreative smykkeentusiast . Lodning er et område, der falder mange svært i begyndelsen – ja, bare at få købt udstyret, stillet det op og få lavet de første vellykkede lodninger er en stor udfordring for de fleste. Ja, selv hvis man er godt i gang med at lodde, kan der opstå vanskelige situationer, hvor de kreative ideer måske bremses af manglende teknik. I denne bog videregiver jeg mine erfaringer samlet igennem ovre 30 år, hvor jeg har beskæftiget og undervist i fremstilling af smykker. Med denne bog i hånden vil alle der arbejder med fremstilling af smykker være godt på vej - og godt hjulpet. Den sætter fokus på lodning af de forskellige metaller – ædle som ikke ædle, – der anvendes til smykker. Den gennemgår trin-for-trin såvel sølv- og guldslaglodning som tinlodning, og der er eksempler på mange forskellige former for smykker: ringe, fatninger, ørestikker, dekorationer på plader, kæder, vedhæng ophæng mv., og ikke mindst, hvordan forskellige former for halvfabrikata loddes på. Den kan bruges som en grundbog, en opslagsbog eller håndbog – som også er fyldt med ideer og inspiration til smykker. 104 sider - A4 Format ISBN-NR. 978-87-92577-01-6 UDGIVET: Okt. 2014 - forlaget Center for Smykkeformgivning af Karen Hørmann
-
Fremstilling af mere end 25 forskellige sølvperler. Fotoillustreret arbejds- og inspirationsbog, som giver inspiration og idéer til, hvordan sølvperlerne kan kombineres med f.eks. stenperler, glasperler og ferskvandsperler. Desuden er der et afsnit om låse og montering, dansk tekst, 64 sider. Indhold: ;"En perle er en ting med hul i, der kan trækkes på en snor". Dette har været udgangspunkt for nye udfordringer i de materialer der arbejdes med til hverdag: sølvtråd, -rør og –plade. Her er alt vendt og drejet på nye måder og her vises en serie sølvperler, som man selv kan fremstille og glæde sig over – blive inspireret af og arbejde videre med. Der er perler, som er enkle at fremstille og ikke kræver meget værktøj, og der er perler, som er mere komplicerede og kræver mere udstyr og erfaring. 64 sider – A4 Format ISBN-NR. 87-91034-01-9 UDGIVET: 2001 - forlaget hørmann & ib af Karen Hørmann og Anette Ib
-
Tilbud
Textile teknikker, afslutninger & låse. Opskrifter og modeller, der kan laves både i sølvtråd, lædersnøre og snor. Indhold: Tekstile teknikker, afslutninger og låse er en arbejds- og inspirationsbog om forskellige typer af textile teknikker, som kan udføres i f.eks. sterling- eller finsølv tråd og anvendes til smykker. Både væve-, strikke-, sno- og fletteteknikker er repræsenteret, og der er både kendte og mindre kendte teknikker, så bogen vil kunne være til glæde for både begyndere og erfarne. Alle teknikker gennemgås trin-for-trin i foto og tekst. Hvert afsnit indledes med materialeberegning, værktøjsliste og præsentation af modeller. Afsnittene i først del afsluttes desuden med forslag til variationer af teknikken samt forslag til montering. At kunne afslutte, lukke og måske låse sit arbejde er en naturlig del af arbejdet med de textile teknikker. Andel del af bogen, der indledes med generelle afsnit om lodning og overfladebehandling, omhandler både brug af færdige købte afslutninger – halvfabrikata – og gennemgang af hvordan man selv fremstiller forskellige typer afslutninger og låse. 120 sider – S/H foto - A4 Format ISBN-NR. 87-91034-00-0 UDGIVET: 2000 - forlaget hørmann & ib af Karen Hørmann og Anette Ib