Bøger

Faglige bøger af høj kvalitet. Jeg skriver og udgiver disse på eget forlagt.

Jeg har lagt vægt på, at tekst og billeder følges ad, således at man som bruger ikke skal lede efter den tekst, som passer til billedet. Det gør det meget nemmere at følge en arbejdsbeskrivelse, i modsætning til disse, hvor der listet en række billeder med nummer, og så skal man et andet sted finde den passende tekst. Det kan godt forstyrre arbejdsrytmen, derfor er det vigtigt for mig, at den aktuelle tekst står sammen med det aktuelle billede.

Jeg har i hver af mine bøger begrænset mig til et stort område med mange facetter, uden dog at gå på kompromis med et godt fagligt indhold, som dækker et specifikt område af en teknik, et materiale eller et emne. Selvom titlen ikke lige appellerer til én, så kan jeg love at udbyttet er stort alene pga. de mange teknikker, der præsenteres.

Bøgerne kan bruges som opslagsbøger for den mere erfarne, men også som en slags ’grundbog’ for nybegyndere, som kan følge anvisningerne og nå i mål med et godt resultat.